I forbindelse med etableringen af vort nye salgskontor i Viby valgte vi Inter-aktiv som leverandør til vores AV løsning. Fra rådgivning omkring udstyr til færdig montering fik vi en yderst professionel service og ikke mindst levering og montering til aftalt tid. En god oplevelse fra start til slut.
Torben Martins Sørensen, Director Marketing & Sales, DHL Freight (Denmark) A/S
Da vi skulle udskifte vores store lydanlæg i GOG Arena, valgte vi Inter-aktiv som leverandør.
Lydanlægget skulle kunne spille højt og godt, halspeakeren skulle kunne høres tydeligt og der skulle sættes gang i publikum med god lyd, dyb bas og høj musik.
Allerede ugen efter ordreafgivelsen mødte deres montører op, og monterede det nye lydsystem, og jeg må sige at både tilskuere og gæster roser lyden i arenaen til ”skyerne”.
Nogle modstandere siger faktisk at det føles, som om vi nu har fået en ekstra medspiller!
Fantastisk lyd og rigtig flot installation til aftalt tid og pris, så vi kan kun give Inter-aktiv de bedste anbefalinger herfra.
John Andersen, Salg- og eventkoordinator, GOG A/S.
Det var topklasse af servicering i går – tusind tak for det.
Med venlig hilsen
FMD.
Allis Sørensen
Sydfyns Elforsyning arbejder ud fra slogan’et ” Med nærhed og kvalitet”, og vi søger med alle vore aktiviteter at sætte kunden i centrum.
Med ansvar for den daglige drift- og vedligeholdelse af Sydfyns Elforsynings nye domicil ”Vores lys” er det vigtigt for mig, at husets servicefirmaer leverer den bedste kvalitet til den aftalte tid.
Inter-aktiv har fra dag et leveret god og professionel rådgivning, hvor løsningerne fuldt ud lever op til det aftalte.
Det er betryggende for mig at vide, at jeg altid har god service inden for rækkevidde.
Per Svendsen, Teknisk chef el, Sydfyns elforsyning, www.sef.dk
Jeg oplever Inter-aktiv som en professionel leverandør der altid er opdateret på den nyeste teknologi, der yder super service og altid kommer til tiden – jeg kan varmt anbefale Interaktiv!
John Haurits, Danhostel Svendborg & Kursuscenter, www.danhostel-svendborg.dk
” Vi har i vores firma flere gange haft enormt positive oplevelser hos Inter Aktiv, hvor vi bl.a. har fået kompetent vejledning til AV-udstyr til stort foredrag samt til overvågningsudstyr til sikring mod indbrud. Vi oplever det er let at træffe personalet-også på de sene aftentimer, hvis der er akut behov. Der er en virkelig fin gennemskuelighed for os som kunde af hele processen, lige fra indhentning af tilbud, opfølgning, besked om levering, mulighed for at teknisk support og fakturering.”
Mie Husman Mogensen – www.conflict.dk
I forbindelse med etableringen af nyt projektionsudstyr (7 projektorer til en visuel scene til en af vores skibshåndteringssimulatorer) valgte vi Inter-aktiv som lokal leverandør af en Panasonic projektor løsning.
Inter-aktiv var i konkurrence med andre leverandører, der normalt levererer visuelle systemer til skibshåndteringssimulatorer.
Fra rådgivning omkring udstyr til færdig montering fik vi en professionel service samt levering og montering til aftalt tid.
Projektorerne fra Panasonic har efterfølgende vist sig at have nogle fejlfunktioner bl.a. mister de deres netværksforbindelse, således at disses lovede/beskrevne funktioner ikke fungerer. Vi oplever i denne forbindelse, at Inter-aktiv aktivt søger at være behjælpelig med afhjælpning af disse fejlfunktioner.
Alt i alt kan vi anbefale Inter-aktiv som en kompetent sparringspartner og leverandør.
Per Schamby – teknisk ansvarlig for drift af simulatorer hos SIMAC.
Det er bare super fint det hele:-) Virkelig nemt at betjene, det bliver vi meget glade for
Tina Møller Kroun, Forstander, Louisenlund Bosted